I mit arbejde med at lære dyslektikere at læse, samler jeg på referencer, der kan give dig en idé om, hvad mine kurser går ud på, og hvordan mit arbejde kan hjælpe dyslektikere. Her kan du læse et par historier.
Emilie's mor fortæller:
Emilie er en pige på 12 år og hun har i sommer 2011 været hos Moniek i et 5 dages intensivt forløb. Emilie var inden hun kom over til Moniek meget frustreret og meget blokeret. Dette gjorde sig udslag i at hun slet ikke var i stand til at modtage indlæring og vi havde en meget trist og frustreret pige.
Emilie og hendes far tog en uge i sommerferien til det smukke Silkeborg område med stor spænding og vi er IKKE blevet skuffet.
Efter denne uge var det en meget glad og befriet pige som kom hjem. Hun har lært at komme af med sin blokering og er nu selv i stand til at mærke når hun taber tråden og blokere og kan selv komme på rette kurs igen.
Emilie startede over hos Moniek helt fra bunden af med at lære alfabetet igen, det virkede umiddelbart lidt fjollet med det viste sig hurtigt at der var dele af alfabetet hun ikke havde helt styr på. Da alfabetet var på plads forsatte Moniek med blandt andet nogle af de ord som man ikke kan sætte billede på. Hun lærte af Moniek hvordan hun skal lave dem i modellervoks og hvor vigtigt der er at forstå betydningen af selve ordet, og derefter tage et indre billede af det. OG det virker. Dette er en proces som vil strække sig over lang tid, idet der er mange triggerord vi skal igennem, men Emilie har gå på modet og kan se det hjælper hende.Hun lærte også hvor vigtigt stop og pause tegnene er når man læser.
Det hele forgik i Emilies tempo og Moniek er super til at undervise og har en utrolig tålmodighed og var hele tiden opmærksom på Emilie og fastholde hende og har fået Emilie til at tro på at hun godt kan lære at læse. Tak for det, det har haft så stor betydning for Emilie og hendes selvtillid, hun tror nu på sig selv og sin egen formåen og hun ved nu hun kan. Dette er helt og holden Monieks fortjenste.
Efter Emilie er kommet hjem og det er blevet hverdag, kan vi nu efter 2 måneder se stor forskel. Emilie er nu selv opmærksom på i skolen når hun blokere og kan selv rette op. Hun har opdaget nu at det faktisk er spændende at læse og læser helt frivilligt spændingsbøger. Dette er helt nyt for os, da læsning for Emilie altid har været en sur pligt som skulle overstås. En stor sejr var for hende og os, da hun for 14 dage siden kom og fortalte at nu ville hun lave den sammen diktat som resten af hendes klassekammerater. Dette har ellers været stoppet i næsten et år, da hun ikke havde noget ud af det, idet hun slet ikke kunne stave ordene.
Men for 14 dage siden insisterede hun på at ville prøve igen. Den første gang havde hun 0 fejl og nu her anden gang havde hun 1 fejl. Dette er hun meget glad og stolt over.
Alt i alt har dette forløb hos Moniek været en meget positiv oplevelse for Emilie og for os som forældre. Vi kan se og høre på Emilie at det hjælper og det har også en stor betydning for Emilie´s daglig dag nu, idet hendes selvtillid er vokset betydeligt.Vi glæder os til at skal over til Moniek igen i løbet af efteråret 2011 for at samle op og få puttet mere viden på Emilie og os forældre. Mange hilsner fra Tine og Mikael, Emilie´s mor og far.
Emilie fortæller:
"Jeg syntes det har været godt at være over hos Moniek, fordi det har hjulpet mig meget og fordi at jeg kan læse meget bedre og stave bedre og så syntes jeg det er meget sejt at kunne skrive uden at skulle spørge hele tiden". Kærlig Hilsen Emilie
Karina, mor til 12- årige Andreas fortæller:
Din tålmodighed og forståelse for børns behov er beundringsværdig. Andreas har meget svært ved at koncentrere sig eller sidde roligt og høre efter, men der, hvor så mange andre underviser har givet op, har du siddet med ro og anerkendelse for mit barn for til sidst at opnå, at Andreas selv bliver rolig samt lysten og viljen til at lære kommer tilbage. Din legende tilgang til undervisning og indlæring har givet min søn nyt håb om, at han godt kan lære at læse og at det bl.a. gælder om at bevare fokus.
I mange år har skolen og jeg kæmpet med at give ham færdigheder i læsning, men det har ikke lykkes. Lige som man troede at nu kunne han læse, opdagede vi at han bare huskede udenad. Han havde opgivet og huskede kun teksten for at tilfredsstille de voksne men ikke sig selv. Det gør han ikke længere nu. Nu læser han. Det går stille frem og lange ord er han stadig usikker på. Men i det store hele, hvor han for en måned siden ikke kunne læse, så læser han nu og prøver også selv at skrive fx sms eller små breve.
læs mere om Karina's oplevelser
Om kurset "den begavede dyslektiker"
"Jeg hadde mitt første kurs i Danmark hos Moniek. Etter første kurs lærer man det helt grunnleggende som man kan bruke i jobben sin og bestemme om man skal gå videre med utdanningen!! Kan garantere at du vil synes det er verdt hver krone!!!"
Maria Olaisen, Norge
Vibeke, mor til 10- årige Paul fortæller:
"Det har hjulpet rigtig meget med ordene. Vi kan mærke at det går godt frem ad med læsningen, han er begyndt selv at komme og sige at han gerne vil læse, så det må være et tegn på at han selv syntes det går bedre. Hastigheden er ikke så høj, men det syntes vi ikke er så vigtigt.
De har på skolen skulle læse op for klassen, og læren havde sagt at hun kunne mærke/høre hvor meget bedre han var blevet til det.
På klassen fik de karakterer, og der var to der fik 12, Paul var en af dem"
Paul havde fået 20 timers individuel undervisning i Davis® metoden.
Efter et 2-dages kursus i "Davis® Læringsstrategier" fortæller en lærer:
"Jeg har været på mange forskellige kurser om dysleksi, men aldrig har jeg fået sådan nogle praktiske, effektive redskaber med hjem, som jeg straks kan bruge i klassen"
Inga, skolelærer i Sydslesvig.
"Det har været et fantastisk år for Johan og os"
Anita, mor til Johan
" - Det har vært et fantastisk år for Johan og os. Fra at lektier betød, at Johan græd og var vred, er vi nået til, at det er ok at man skal læse, og han har opdaget at en historie kan være spændende, at man er nødt til at læse den næste side for at høre, hvad der sker.
Jeg kan kun anbefale Moniek og Davies counseling, jeg er taknemlig over hvor langt min søn er nået på ½ år. I juni kunne Johan næsten ikke kende mere end ca. 11 bogstaver og i aften har han læst ordet 'Dyrepasser'.”
Læs hele historien om hvordan Johan lærte at læse
"Jeg opdagede, at bogstaver kunne stå stille"
Jan, 46 år
" - Det var først da jeg lærte at fokusere, at jeg lagde mærke til at teksten i bogen kunne stå helt stille. Det lyder måske mærkeligt, men jeg har aldrig vidst, at jeg var dyslektiker. Jeg har aldrig kunne lide at læse; det var bare kedeligt og anstrængende. Jeg er blevet bedre til at læse; og jeg hopper ikke så ofte mere over de små ord."
"Det var meget lettere og befriende, at jeg ikke skulle være bange for det pensum mere"
Simonne, 47 år
"Jeg gik tryg videre i mit anatomi studie. Til sidst kunne jeg meget mere end jeg skulle, fordi jeg vidste det hele, pga af jeg byggede hele anatomi strukturen op fra bunden."
Læs hele historien om, hvordan Davis-metoden hjalp Simone til at bestå eksamen i kroppens anatomi.

"En lærerig metode som virker godt på mig"
Sofia, 12 år
"Jeg synes Davis-metoden er rigtig god. Det var vældig dejligt at være hos Moniek - hyggeligt, sjovt og en udfordring at få sit mentale øje på plads. En lærerig metode som virker godt på mig. Og Moniek er et sødt og rart menneske at være sammen med."
"Nogle elever har brug for noget særligt"
Heidi, lærer
Læs artiklen af Sylvains lærer ,efter han havde gennemgået en uges Davis®-counseling: nogle elever har brug for noget særligt
Vil du vide mere?
Eller vil du prøve om Davis®-metoden vil kunne hjælpe dig eller dit barn, så kontakt os her eller ring til Moniek Geven på 75 75 71 05.







