På Gudenåskolen i Ry arbejder vi i dette skoleår med et projekt, som skal hjælpe børn med specifikke indlæringsvanskeligheder i læsning og skrivning på en ny måde. Projektet omfatter 2 dele. For det første vil vi indføre Davis Læringsstrategier i børnehaveklasse og første klasse, for at forebygge indlæringsproblemer. For det andet omfatter projektet individuel undervisning i Davis metoden, af 12 børn med særlige læsevanskeligheder.
3 Lærere har været på kurset "Den begavede dyslektiker" og 5 lærere er blevet undervist i Davis-Læringsstrategier. Vi regner med at evalueringen af pilotprojektet vil være færdig i juni måned.
Læs mere om projektet i magasinet for FRIE SKOLER artiklen , side 24-27.
Moniek Geven er ansat som konsulent en dag om ugen, for at undervise børn med svære indlæringsvanskeligheder og for at indføre Davis Læringsstrategier i klassen.








